Er du en haj til ordsprog eller en “Paradise-Amalie”?

Dette indhold er sponsoreret

Ordsprog, mundheld, talemåder – kært barn har mange navne. Det danske sprog er fyldt med sjove vendinger. Små sætninger der beskriver noget større. Ordsprog kan både være poetiske, meningsfulde og helt vildt sjove.

Ved du, hvad det betyder, “at han ikke vil stikke op for bollemælk”? Gå på opdagelse i ordsprog både fra Danmark og andre lande og få et godt grin, et opmuntrende mantra eller en lille sandhed, der giver dig en helt ny indsigt. Ordsprog siger meget om, hvem vi er og hvor, vi kommer fra.

 

Paradise-Amalie blev kendt for at rode gevaldigt rundt i ordsprogene. Hun fik sagt, at man kan være “kop og kande” i stedet for “pot og pande”. Det er godt at have styr på betydningen af ordsprog, så man ikke får sagt noget vrøvl.

Pendulord og bjørnetjenester
Det er ikke altid, ordsprog driller, fordi man ikke kender dem. Nogle ordsprog ændrer betydning over tid. Bjørnetjeneste betyder for den ældre generation, at man gør en tjeneste, der gør mere skade end gavn. For yngre generationer betyder det, at det er en kæmpe stor tjeneste. Det er da godt lige at tjekke, at man ikke har fået en fast vending galt i halsen. Udtryk, der ændrer betydning over tid, kaldes pendulord.

 

Ordsprog gennem tiden
Sproget udvikler sig hele tiden. Ordsprogene er et sjovt vindue til at se, hvordan kultur og historie påvirker vores sprog. Mange danske ordsprog stammer fra landbruget eller den maritime verden. 


Det er også tilfældet med udtrykket om “ikke at stikke op for bollemælk”. Det stammer fra bønder, der i gamle dage stak kornneg op på et læs. Det var hårdt arbejde, derfor ville arbejdsmændene ikke gøre det for “bollemælk”, der er en slags suppe. De ville have ordentlig mad for deres arbejde. Nu betyder talemåden i overført betydning, at man kender værdien af sit arbejde og ikke vil arbejde under alle vilkår.

“Kejseren er rig, men han kan ikke købe endnu et leveår”

Sådan lyder et kinesisk ordsprog. På samme måde som de danske udtryk kan fortælle os noget om os selv og vores historie, er det spændende at gå på opdagelse i talemåder fra andre kulturer. Ordsprog er smukke. De kan føles som en lille sandhed, der giver lyst til eftertanke.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here